Kaninens tandbørstesang

Kaninens Tandbørstesang er til dig, der godt kunne bruge lidt hjælp, når du børster tænder på dine børn. For mange forældre kan tandbørstningen være en udfordring, og så kan lidt afledning være et rigtigt godt hjælpemiddel. Kaninens Tandbørstesang underholder børnene under tandbørstningen og gør processen både sjovere og lettere for børn og forældre. Og samtidig varer den de 2 minutter som en tandbørstning bør vare.

vers 1:
Det er aften, og det er børstetid for løven nu
der skal børstes rundt og rundt igen
med noget tandpasta på tandbørsten
Heldigvis så har han jo en ven, det er kaninen der ka’ hjælpe
igen og igen

omk 1:
2 minutter hver eneste dag, tandbørsten skal rundt og frem og tilbage
For tænder skal børstes, så gab nu højt
De bliver så fine
Det derfor dyr’ne gør det nu.

vers 2:
Flodhesten, han skal også børste tænderne
På alle flader, skal han rigtig børst
Især hans kindtænder for de er størst
Heldigvis så har han jo en ven, der kan vise ham teknikken,
igen og igen

omk 2:
2 minutter hver eneste dag, tandbørsten skal rundt og frem og tilbage
For tænder skal børstes, så gab nu højt
Du undgår tandpine, de bliver så fine
Det derfor dyr’ne gør det nu.

vers 3:
Og giraffen, hun har også et flot gebis
Men det hun overhoved ik’ kan se
Er bagsiden hvor en masse kan ske
Heldigvis så har hun jo en ven, der viser hende skjulte steder
igen og igen

omk 3:
2 minutter hver eneste dag, tandbørsten skal rundt og frem og tilbage
For tænder skal børstes, så gab nu højt
Ja så kan du grine, du undgår tandpine, og de bliver så fine
Så husk at børste dem hver evig eneste dag